Producenter af de såkaldte helseolier lover, at produkterne har flere gode virkninger, end der er doumentation for. Blandt andet at olierne kan afhjælpe epilepsi og ADHD, øge intelligensen samt styrke immunforsvaret, så man undgår forkølelse.
De udokumenterede gyldne løfter har nu fået Forbrugerrådet til at melde 12 helseolier til Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Forbrugerombudsmanden.
”Som forbruger kan man nemt få det indtryk, at helseolier er der rene slaraffenland, hvor man kan blive lindret og helbredt for næsten hvad som helst. Men man skal virkelig se sig for. Mange af produkternes anprisninger er hverken godkendte eller dokumenterede. I bedste fald er disse produkter varm luft og spild af penge. I værste fald er de direkte skadelige”, siger Sofie Krogh Holm, der er kampagneleder i Forbrugerrådet.
|