Annonce
NYHEDER
onsdag, 04. november 2009
Notat: Private sygehuse fik overpris

Danske privathospitaler har i løbet af de seneste to år fået 137 millioner kroner i overbetaling for behandling af patienter, der stod på venteliste på de offentlige sygehuse. Det er konklusionen i et nyt notat fra Danske Regioner, hvor udgifterne til de private sygehuse er blevet sammenholdt med, hvad behandlingerne ville have kostet, hvis de var blevet udført på de offentlige sygehuse.

Indtil nu har både regioner, privathospitaler og Sundhedsministeriet ellers antaget, at privathospitalerne fik en takst på 95 procent af prisen på operationer i det offentlige. Men det har ikke været tilfældet i praksis.

Overbetalingen skyldes blandt andet, at privathospitalerne har taget sig af de operationer, der har en høj takst.

”En privat virksomhed inden for sundhedsområdet agerer som enhver anden privat virksomhed: De søger derhen, hvor profitten er størst. Det har privathospitalerne gjort ved at overtage fedmeoperationer i det offentlige. Her har taksten været sat alt for højt, og det har privathospitalerne nydt godt af. Omvendt har de holdt sig fra behandlinger, de ikke kunne tjene på”, siger Bent Hansen.

En anden forklaring er, at privathospitalerne får refunderet de udgifter, de har til implantater, som eksempelvis opereres ind i hofte og ryg. Denne refundering kommer oveni selve taksten for behandlingen.

Niels Astrup, der er formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og klinikker, kender ikke noget til regionernes beregninger, men mener, at taksten for fedmeoperationer har været så lav, at de offentlige sygehuse ikke selv ville stå for dem.
 
Anders Legarth Schmidt, Politiken, 4. november 2009


Læs de seneste nyheder på Netdoktor.dk 

 »  Notat: Private sygehuse fik overpris
 »  Den nye influenza er over os
 »  40.000 er besat af spisetrang
 »  Lig stille efter insemination og bliv gravid
 »  Light-sodavand kan skade nyrerne
 »  Diabetikere får elendig behandling


Annonce

Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2009 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark